Om klubbenArrangementerBliv pilotFor medlemmer
 
  Hvad er et UL fly
Før du går i gang
Teoretisk uddanelse
Praktisk uddannelse
Hvad koster det?
Allerede pilot?
Nu er jeg pilot

Næste trin på vejen mod certifikatet er at få styr på teorien. Man tager typisk teorien i løbet af vinteren, så man er klar til flyvningen til foråret. I Østjysk UL Flyveklub har vi ikke egne teorihold, men gennemfører det i samarbejde med Randers Flyveklub.

 

Man mødes typisk en aften hver uge fra september til februar og derudover en lørdag hver måned. Derudover skal man regne med en mindre del hjemmearbejde.

 

Selve indholdet af teoriprøven er opdelt i 4 fag.

  • Love og Bestemmelse
  • Luftfartøjskendskab og flyvelære, herunder motorlære og aerodynamik 
  • Flyvningens planlægning og udførelse, herunder meteorologi.
  • Menneskelig Ydeevne og Begrænsning

Hvert af disse fag gennemgåes med udgangspunkt i det som kræves for at flyve et almindeligt sportsfly, og når du har været kurset igennem vil du pludselig vide hvad et pitotrør er, og hvordan man kan beregne vindgradienten for landing på bane 25.

 

Selve prøven er udformet som en multiple-choice hvor du får 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål. Du skal have mindst 75% rigtige svar. Hvis det lyder som en ordentlig mundfuld kan du trøste dig med at alle på dette års teorihold (2006) bestod deres prøver i første forsøg - så det kan helt sikkert også lade sig gøre for dig.

 

Når teoriprøven er overstået har du 24 måneder til at få dit cerifikat, så med dansk vejr gælder det om at komme i gang med den praktiske undervisning.

 

De fleste vælger dog at fortsætte på et radiokursus når selve teoriprøven er overstået, så du er ikke helt færdig med bøgerne endnu - så hvis vejret er godt kan du kombinere radiokurset med noget lidt sjovere - nemlig flyvning.

 

 

Østjysk UL Flyveklub | Bjerrevej 10 | 8970 Havndal | 86 47 07 99
Denne hjemmeside er sponsoreret, designet og produceret af Wildside i Typo3 CMS.