Om klubbenArrangementerBliv pilotFor medlemmer
 
  Hvad er et UL fly
Før du går i gang
Teoretisk uddanelse
Praktisk uddannelse
Hvad koster det?
Allerede pilot?
Nu er jeg pilot



Begrebet UL fly spænder idag meget bredt, fra trikes og åbne rorstyrede fly konstrueret af aluminiumsrør og beklædt med kunststof til moderne konstruktioner lavet af glas- og kulfiber med en cruisespeed på over 200 km/t. 

Med denne sport har du mulighed for at komme i luften for et overkommeligt beløb. 
De mest anvendte motorer har været 2-takt motorer på mellem 40 og 65 HK, men 4-takt boxer motorer på 60 - 100 HK anvendes i stort set alle nye UL-fly.

Maksimum startvægt for et en-sædet UL-fly er 300 kg og 450 kg (480 kg for søfly) for et 2-sædet fly.
Maksimum tomvægt for et flyveklart 2-sædet fly uden brændstof er 275kg.
Minimum styrbar flyvefart er 65 km/t eller mindre.

 

Der findes 3 klasser af UL-fly:



  • Klasse B: Rorstyrede fly, der styres med pind og pedaler nøjagtigt som et almindeligt sportsfly. Der er omkring 400 rorstyrede UL fly i Danmark.
  •  
    HER finder du hjemmesider på fabrikanter af rorstyrede UL fly.

 

  • Klasse A: Vægtskiftestyrede fly, som også kaldes TRIKES eller motoriserede drage fly. De styres med en styrebøjle med hvilken opdriftspunktet forskydes under vingen.


  • Læs mere om trikes under Trikers Corner og fabrikanter af trikes.

 

  • Klasse P: En motoriseret glideskærm med understel, også kaldet Powered Paraglider.
  •  
    HER finder du hjemmesider på fabrikanter af powered paragliders.
    Der findes også glideskærme hvor man har en motor fastspændt på ryggen, disse hører under nogle andre regler.




Ny type lette sportsfly kaldet LSA og VLA:

Foruden disse klasser, er der nye typer lette sports fly på vej.

I USA har man LSA (Light Sport Aircraft), som er moderne rorstyrede fly med en max startvægt på 600 kg.

Det forventes at EASA i Europa vil indføre en lignende klasse kaldet VLA (Very Light Aircraft), med lidt højere startvægter, inden for få år.

Om disse kommer til at kunne flyves under nuværende UL certifikat regler eller om man skal have en slags konvertering vil tiden vise.
Men spændende er det.




 

 

Østjysk UL Flyveklub | Bjerrevej 10 | 8970 Havndal | 86 47 07 99
Denne hjemmeside er sponsoreret, designet og produceret af Wildside i Typo3 CMS.