[Deltagere på turen: Peter og John i 9-263, og Per og Thorkild i 9-266]

21.04.2005

Torsdag 21/04 tidlig morgen, briefing og en omgang rundstykker.

Flyveplan var lavet til afgang kl. 08. kl. 08.01 fik vi Randers-flyveplads til at åbne vores flyveplan, så starten forløb planmæssigt. Første landing var planlagt til St. Michelisdorn da de skulle have Mogas efter Dulv´s kort, men ak han havde ikke mere og vidste ikke hvornår han fik igen. Næste flyveplads på ruten blev ringet til og fik bekræftet at de havde Mogas.

Næste plads blev Bad Pyremont, utroligt flot område i Kassel bakkerne, banen ligger på et plateau i 1200 fod.

Johns og min sikkerhedspilot er ved at ordne det administrative, de har begge fløjet en bunke timer i udlandet. Det er guld værd at have et par så erfarne piloter med de første gange man er i udlandet.

John og jeg havde jo også lige det problem, vi var ikke færdige med vores Beg. Radiocertifikat på daværende tidspunkt. Vi fik tanket, spist og ikke mindst tisset af. Planen var egentligt at have landet på nogle flere pladser, men nogle var under ombygning og andre så temmelig øde ud fra luften af, så vi fløj til Tandheim i sydtyskland, da det var en af de sidste pladser mod syd der havde Mogas. Igen fine forhold og fin service.

Vi blev inviteret til Tankosh, hvor de forventede at der ville komme op mod 1000 fly. Inden vi tog hjemmefra havde vi besluttet at vi ville en tur til Schweiz hvis det var muligt. Per siger det er en god gullaschsuppe de laver.

John havde sendt en mail til St. gallen og skrevet vi var to Eurostar med MTOW. På 450 kg der gerne ville komme for landing, om vi var velkomne, og det var vi. Og de havde en speciel aftale med Friedrichhafen, så vi ville få et PPR nr. ved dem. Fint tænkte vi.

Vi kom til St. Gallen, de kunne ikke rigtig finde vores kendings nr. på deres computer om vi ikke hed noget med OY-. Efter lidt opklaring og forklaring om at vi var ultralette, så var det hele bare i orden, på nær at der var ikke flere PPR nr. den dag.

Hvad gør vi nu? John der er skrap til Tysk ringede til TWR. I Friedriechhafen og fik en snak med dem, de kunne ikke love os noget, men vi kunne jo prøve at gå i luften og gå i holding.

Vi fik spist suppen og gik i luften. Kontaktede TWR. I Friedriechhafen og fik at vide der var lukket for indflyvning. Vi gik i holding mod nord og udforskede lidt hvor der evt. var en alternativ plads i nærheden, for solen går jo også ned i sydtyskland.

Efter at have lagt i holding i godt en time, kunne vi høre at der ikke var så meget snak på TWR. Frekvens, og Peter kontaktede dem om der ikke kunne blive et lille hul til os to fly, solen begyndte jo at stå lidt lavt på himlen. Det kunne der, men så skulle det også gå stærkt. Direkte kurs mod rapportpunkt, og derfra fik vi en direkte approach til banen.

Per og jeg førte an, vi kom i landingsrunden og gik på medvind for og gå ud og komme på finale som man jo gør. På vej af medvind fik vi at vide det var en direkte Approach, så vi svingede ind mod siden af den sidste del at banen, satte fulde flaps og så ellers næsen så meget ned af som hastighed tillod, det er nok den mest direkte landing jeg har lavet til dato, men banen er lang så der var masser af plads at gøre med.

Vi fik parkeret flyverne og fandt frem til vores faste overnatnings sted, på de kanter.

Kan anbefales, de har Obst-& Hopfenanbau- Brennerei- også Fremdenzimmer, det er hyggelige omgivelser og venlige mennesker.

Tid for messe besøg, hvis man er på udkig efter ny flyver er det stedet at ”savle”.

Per mente at efter det hårde job som sikkerhedspilot trængte han til en tysk fadøl.

Billeder af fly fra messen vil jeg skåne jer for her. Vi fulgte vejrudsigten, da vi havde lovet vores bedre halvdel at være hjemme søndag, det tydede på at der ville komme en front ind fra sydvest sidst på lørdagen og den ville formodentligt først være forbi op ad dagen søndag. Vi valgte at drage nordpå lørdag eftermiddag for at flyve til Bad Pyrmont og overnatte der lørdag. Taxi og start var lidt speciel. Når der er så mange fly er der silent taxi.

Man aflytter ATIS og finder ud af hvilken bane der er i brug, men det er nu bare at slutte op i køen, så står der en og viser ca. 10 flyvere ind på banen ad gangen, også starter man når man syntes det er forsvarligt.

Per og jeg skulle starte efter en af de ”gumpe” tunge A-flyvere, en piper. Vi mente 500 meter forspring til ham måtte være nok, men vi var nødt til at tage noget af gassen af ellers var vi kravlet på nakken af ham. Vi kunne se fronten true fra sydvest, men vi fløj fra den, fik kun et par enkelte dryp. Anflyvning til Bad-Pyrmont.

Velankommet til Bad-Pourmont skal flyvere fortøjes for natten.

Søndag er der fint vejr så det skulle blive en fin afslutning på turen.

Vel ankommet til Bjerre efter en herlig lærerig tur, med mange herlige oplevelser. Det er bestemt ikke sidste gang vi tager på en lidt længere tur. Nu vi har fået mulighed for det med de nye ul fly, der findes i dag.

Mvh Thorkild 9-266