Om klubbenArrangementerBliv pilotFor medlemmer
 
  Klubaften
Billeder af ture
Klublørdag 2010 Aug
Sommerflyin 2010 Mariager
Vinterflyvning 2010
Tur til Isbryderen Elbjørn 09
Fabriksbesøg 13/10-05
Fabrikstur billeder
Tur til Litauen
Tur til Vissingsö 5/8-06
billeder fra Vissingsø tur
Friedrichshafen 21/4-05
Billeder flymesse 2005
Egeskov Tur 6/5-2006
Egeskov Tur Billeder
Aero 2007
Aero 2007 billeder TF
Aero 2007 billeder DJ
Diverse aktiviteter
Artikler

13.10.2005

Der var nogen af os der har købt Eurostar, som gerne ville ned og se fabrikken, hvor den bliver lavet. I løbet af sommeren snakkede vi om at vi skulle lave en flyvetur derned, men som det ofte går så var der ikke nogen der sagde nu gør vi det, og det løb ud i sandet.

 

Så blev det besluttet at vi skulle køre til fabrikken i Kunovice, i midten af oktober, da det jo ofte er skidt flyvevejr i oktober. Oktober 2005 bød jo som alle er klar over på fantastik flyvevejr, og det kriblede lidt i os alle for at flyve, men der var ikke rigtig nogen der ville foreslå det. Det var planen vi skulle køre torsdag den 13. oktober.

 

Tirsdag sidst på dagen ringer John Støvring til mig og siger, hånden på hjertet Frederiksen, hvad vil du helst køre eller flyve? Jamen og jamen, hvad med vejret, hvortil han svarer jeg har talt med vores kaptajn (Peter) og han har talt med vejr tjenesten og der ville ligge et stabilt højtryk i hele området.

 

Hvad med Kresten og Frans, det var dem der stod for turen, jeg ringer til dem siger John. Imens var jeg inde og anmode min kone om at flyve en lille tur, hun gav grønt lys.

 

Frans og Kresten var også med på den, men vi havde et problem. Vi var 7 der skulle af sted, men havde kun 3 Eurostar´s, og det var nu onsdag, dagen før vi skulle flyve, hvad gør man så. John sagde, jeg prøver at ringe til Peter Trærup, han er frisk og hurtig til at tage beslutning. Johns ord til Peter: Peter i morgen Gjerlev kl. 8, så flyver vi til Tjekkiet: Peter Hvad siger du, men han var ikke afvisende, og til middag ringede han og sagde det var ok.

 

Nu skulle det til at gå stærkt med den videre planlægning. Toldpapir til Tjekkiet skal være sendt 24 timer inden ankomst, og at det er noget skidt at lave fejl i de papirer følger senere. Et job for vores kaptajn, Peter Kou. Ruten skulle jo også lige planlægges, nogle af os mødtes i Gjerlev onsdag aften, og endnu engang trak vi på Pers erfaring. Ruten blev: EKRD-GES-EDAY-HDO-LKPD-LKPA-LKKU Afgang blev sat til torsdag den 13/10 kl. 8.

 

Det var desværre diset fra morgenstunden, så Peter T havde lidt svært ved at komme til Gjerlev, men kl. 8.32 var vi i luften. Flyveplan blev åbnet, og kursen blev sat mod sydøst, men der var betydeligt mere modvind end vejrudsigt havde sagt. Vi havde planlagt at flyve 90 knt. Men ground speed var godt 60 knt. Da vi kom ind over Sjælland kunne vi se at vores tidsplan/flyveplan ikke kunne holdes, og med den fart ville vi heller ikke have benzin nok til at nå til Strausberg i et stræk, som var planen.

 

Vi kontaktede COIF og fik dem til at kontakte nogen af de lidt nordligere flyvepladser i Tyskland, om der kunne købes Mogas. Det var ikke muligt, og da morgen kaffen pressede på blæren, faldt valget på at flyve til Maribo, for at tanke og få tisset. Og ved gud, det var dejligt at få tisset.

 

 

Flyveplanen var blevet ændret og kl. 11 var vi klar til af flyve til Strausberg. Per havde lige ringet til Strausberg i forvejen for at tjekke med Mogas, hvilket var en god ide, da det ikke er flyvepladsen der sælger det, men ul klubben. Nu havde de så mulighed for at få en af deres medlemmer til at være på pladsen, når vi ankom.

 

Vi kom alle godt i luften, og det viste sig at vinden havde løjet lidt af, men den gode middag vi havde regnet med i Strausberg, var der ikke tid til, GES vor var ganske rigtigt nedlagt som flyvelederen i Maribo sagde. Kl. 13.10 ankom vi til Strausberg, han var godt nok ikke lige ankommet ham der skulle tanke os, men kom dog hurtigt, og vi skulle også lige have udfyldt nogle papirer om hvem vi var o.s.v.

 

Næste ben var til Kunovice, men vi skulle lige mellemlande i Minichovo Hradiste, for at tolde ind, da vi havde fået at vide det ikke kunne gøres i Kunovice. Hvilket senere viste sig ikke at passe. Vi landede i LKMH kl. 15.20, og nu skulle det ”sjove” begynde, til at starte med så var tolder ikke kommet. Så kunne vi jo tanke i vente tiden, men de var løbet tør for mogas, og da vi alle havde rigeligt brændstof til at komme til LKKU, valgte vi at vente.

 

Som det fremgår af billede af deres tanke var jeg nok også mest tryk ved det, hvem ved hvor meget skidt og vand der er i sådan nogle gamle tanke. Den gule skulle vist være Mogas.

 

 

Endelig kom tolder, og papir kunne tjekkes, pas blev afleveret og sammenlignet med afsendte tolddokument. Det viste sig at mit navn var stavet uden e og Krestens alder stemte ikke, og et par andre små fejl, men så får man altså ikke lov til at fortsætte, før det er tjekket med Prag.

 

Nu var der jo lige den ting at solen gik ned i LKKU kl. 18.07 den 13.oktober, så vi var ved at blive noget utålmodige, vi havde jo ikke lige planer om at overnatte der i ødemarken. Vi forslog dem at ringe til Prag efter en times venten, og forelægge dem at vi var under tidspres, det kunne jo være de bare sad og drak kaffe. Vi havde jo ca. 1.5 times flyvning tilbage. Der kom den Øst europæisk mentalitet op i dem, hvis de var ved at drikke kaffe, og blev jaget med, ville de helt sikkert trække tiden ud.

 

Kl. 16.30 fik vi grønt lys og kl. 16.38 var vi alle i luften, og nu fik flyveren så meget gas så Peter lige kunne følge med. Kl. 18.05 landede vi i LKKU, så der var jo masser af tid og gøre med, hele 2 min. Nu trængte vi også til den gode middag vi ikke nåede i Strausberg.

 

14.10.2005

Nu skulle vi ud og se fabrikken, det er godt nok kvalitet de laver, og det er ned til mindste detalje.

 

 

Vores plan var egentligt at ville flyve hele vejen hjem Lørdag morgen. John havde noget presserende arbejde han skulle have lavet søndag.

 

Ifølge vejr udsigten ville der komme noget tåge og regn lørdag morgen, så valget faldt på at flyve til Strausberg fredag, når vi var færdige med fabriks besøget, og en solid frokost var indtaget. Om det var fordi det var fabrikken der kontaktede toldsystemet ved jeg ikke, men nu kunne vi godt tolde ud i Kunovice, hele tre toldere kom, mens vi var i tårnet for at betale.

 

 

Det tog kun tre timer, at flyve til Strausberg, så per og jeg snakkede om at det kunne være sjovt at flyve en tur ind til Tempelhoff/Berlin. Under landing i Strausberg havde John en punktering, så nu skulle tiden ligesom bruges til noget andet.

 

Strausberg flyveplads/ul klub fremtryllede en ny slange og hans flyver blev flyve klar, men Tempelhoff måtte vente til en anden gang. Strausberg har til orientering 4 senge til overnatning, men vi ville gerne være samlet alle så vi blev kørt ind til byen, som havde en super restaurant i kælderen, og efter sigende noget godt øl.

 

 

Efter en god middag og en god nats søvn var vi lørdag kl. 9 klar til afgang, en lille smule diset, men der blev hurtigt super vejr, og det sidste ben blev ren nydelse. Kl. 12.20 landede vi i Gjerlev, efter en herlig tur.

 

 

Frans og Per trængte til at flyve noget mere, så de tog til Endelave på nøddetur. Endnu engang en masse herlige oplevelser, og mange erfaringer klogere.


Mvh Thorkild 9-266

 

 

Østjysk UL Flyveklub | Bjerrevej 10 | 8970 Havndal | 86 47 07 99
Denne hjemmeside er sponsoreret, designet og produceret af Wildside i Typo3 CMS.